Dette er vores blog, og her fortæller vi om alle de rejser vi har været på og tager på sammen. Fokus vil lægge på vores jorden rundt rejse, som vi foretager i november, december, januar og februar.
onsdag den 2. november 2011
New Zealand
Christian her!
Det er efterhånden længe siden vi har lavet et oplæg. Det skyldes, at vi har haft travlt med at arbejde og glæde os til vi skal afsted, men nu er vi også ved at være klar. Vi har fået købt de sidste ting, blandt andet det sidste medicin og andre småting.
Lige nu er der 17 dage, til at vi tager afsted, og vi kan slet ikke vente.
Dette indlæg handler om vores stop på New Zealand. Aotearoa (Den lange hvide skys land), som de indfødte Maorier kalder det, er 2 store øer lige øst for Australien. På disse to øer skal vi rejse rundt i 31 dage fra den 19. december til den 18. januar. Så vi holder altså både jul og nytår på New Zealand.
Til at rejse rundt på øerne har vi købt et buspas fra Kiwi Experience, og med det kan vi rejse rundt hvor vi har lyst, på både nord- og sydøen. Vi kan stige af og på hvor vi har lyst, og vi bestemmer selv hvor lang tid vi vil være de forskellige steder og hvor vil sove. Derudover får vi også rabat på mange hoteller og oplevelser, som vi selv skal betale.
Vi glæder os rigtig meget til at komme til det smukke land, hvor Ringenes Herre er optaget!
Kia Ora!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar