Vi har lovet at skrive om vores rute, og som Giang har afsløret skal vi i hvert fald til Vietnam. Det havde nu altid været sikkert at vi skulle til Vietnam, da det er der Giang er født og hun har familie der, som vi skal besøge.
Vores rute starter i Københavns Lufthavn, derfra flyver vi til Doha, Qatar. Her skal vi være i 4 dage. Dette valgte vi da vi alligevel skulle mellemlande her, men senere tænkte vi også at dette faktisk var et rigtig godt sted at starte. Blandt andet for at starte et sted der var nogenlunde lige så velhavende som Danmark. På den måde vil vi ikke blive alt for "forskrækkede", og det var nemmere at vende sig til at rejse. Derudover handler vores rejse også om KONTRASTER i verdenen, derfor er det vigtigt at havde mellemøstens rigdomme med.
Dernæst flyver vi til Hanoi, Vietnam som er den nordlige hovedstad i Vietnam. Det er ikke her Giangs familie bor, men vi har bestilt en tur der går ned igennem hele landet for til sidst at ende nede i Ho Chi Minh City og derfra rejser vi selv ud til Giangs familie der bor i Nha Trang (Cam Ranh). Vi bruger ca. en måned i Vietnam, og det glæder vi os rigtig meget til!
Derfra rejser vi til Auckland, New Zealand. Her på New Zealand skal vi rejse rundt i en måned, og vi skal egentlig se HELE New Zealand. Vi har et buspas som virker over hele Aotearoa som landet hedder på det indfødte Maori-sprog.
Derfra flyver vi til Nadi, Fiji og her holder vi en uges badeferie for at slappe lidt af, men vi skal også ud og se øerne, snorkle og måske op og gå på en vulkan.
Dernæst flyver vi til Los Angeles, USA og her starter vores cowboy-tur. Vi skal rejse til Las Vegas, derefter ned til den sydlige grænse, og den følger vi hele vejen til New Orleans, og derfra rejser vi op igennem landet til Washington DC og til sidst ender vi i New York. Der skal vi være en uge og så flyver vi hjem til København igen. På det tidspunkt har vi været afsted i ca. 3 måneder, og vi har fulgt følgende rute: 

Ingen kommentarer:
Send en kommentar